Kristoffer Hyldig – klaverrecital
Søndag den 9. marts kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.30)
Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C
Medvirkende:
Kristoffer Hyldig, klaver
Program
Schumann: ‘Carnaval’ op. 9
Messiaen : Præludier
m.m.
Foto: Pau Codina Masferrer
Kristoffer Hyldigs navn er ofte at finde på plakaten i musikforeninger og på festivaler både som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Hans koncerter bliver jævnligt transmitteret af DR P2 og han er desuden blevet transmitteret i ungarsk og svensk radio samt i BBC.
Hans udgivelse med Messiaens enorme klaverværk, ‘Vingt regards sur l’enfant Jesus’ på OUR Recordings har modtaget højeste ros af anmeldere verden over og indbragte ham desuden P2’s musikpris for bedste album 2023.
Kristoffer har været solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, Det Kgl. kapel, CPH Phil og Aalborg Symfoniorkester. Til daglig indgår han i en adskillige kammermusikalske sammenhænge, bl.a. i Messiaen Quartet Copenhagen og nyligst i Carl Nielsen Klaverduo med Rikke Sandberg, en duo, der netop har udgivet Carl Nielsens samlede værker for 4-hændigt klaver.
Han er kunstnerisk leder af Fejøs Festival samt Båstad Kammarmusikfestival. I 2009 vandt han juryens specialpris i EU Piano Competition og herhjemmet tilhar han modtaget en række priser, heriblandt Jakob Gades store legat, Léonie Sonnings Musikfondsstipendium og Musikanmelderringens Kunstnerpris.
Programmet omfatter Schumanns ‘Carnaval’, 21 klaverstykker op. 9, hvoraf nogle er opkaldt efter figurer fra den italienske commedia dell’arte-tradition, mens andre bærer navnene Florestan og Eusebius, opdigtede karakterer, der repræsenterer egen Schumanns splittede personlighed.
Naturligvis skal vi også høre smagsprøver på Messiaens musik, der mere end nogen anden betyder noget i Kristoffer Hyldigs liv og karriere.